Det episke rollespil

Første spilgang
spillet den 29 juni 2008

Gruppen ankom en af gangen i rækkefølgen Herto (søren), cherak (lasse), Leoril (Eis), Maffilux (kim) og Ecko (anders) til kroen "Den Ukronede Konge" i den lille landsby Shara.

Efter introduktionen af de forskellige roller og snak om "hvem har sendt os dette brev" kommer en Lokal landsby mand løbende ind i kroen og råber Trold!!!!

Gruppen kommer (dog først lige uden Ecko) ud på gaden og ser en ca 3 meter høj trold igang med at smadre to soldater og der efter et lille barn. Efter synet giber folk til våben og efter nogle hurtig og massive salg og skud nedlækkes trolden.

De lokale vender stille og roligt tilbage med stor hengivenhed over at """"heltene"""" havde nedlagt trolden. Gruppen for mad og mad og mad i store mængder. Mens der spises går snakken videre om forskellige emner samt "hvem kommer og møder os i dag". Maffilux snakker med den lokale person ved navn Karl og forhøre sig lidt om hvad der sker i området.

Efter en god nats søvn i byen går rejsen mod sydvest for at finde en anden trold som blev omtalt i byen. Hele næste dag går med rejsen der ned. gruppen når til et vejkryds hvor der ligger en smadret vogn, en halv hest og masser af blod rester ud over det hele samt store (trolde) fodspor. Lidt efter dette bliver der lavet lejer for aftnen og tilberedte store mængder mad (blandt andet Karls fede pony)

Næste morgen bevæger gruppen sig videre en times tid for tilfældigt at finde den anden tidligere omtalte trold. kampen forløber lidt voldsomt, men gruppen nedlægger dog trolden til sidst. Derefter gik i tilbage til krydset. Da i står i krydset for i øje på en Varag som lige kikkede ud lidt længere op af vejen mod den gamle fæstning. I vandrede op mod fæstningen, men blev konfronteret med varagen fra tidligere. lidt ord udvæksling blev gjort, men situationen var åbenbart dømt til at bliver blodig for varagen. Í gik op til fæstningen og kom hurtigt i kamp med resten af varagerne. Kampen blev vundet, kun med få skrammer på gruppen. Derefter kikkede i indenfor i fæstningen og fandt en speciel konstruktion af sten med mange runer på. I fandt udaf at man kunne placere de "tilhørende" sten stave i nogle huller hvilket gjorde at søjlens runer lyste op. Men efter som der manglede en kunne i ikke rigtig tænde den sidste. Maffilux fandt også en trappe ned til et kælder system som i udforskede. der var nogle forskellige væsner som blev nedkæmpet, samt i kom længere ned i systemet og bekæmpede lidt flere væsner end til i kom til døren med mange kæder…......

View
Anden spilgang
spillet d. 4 juli 2008

I startede hvor vi sluttede sidst ved rummet fyldt med kæder. inden i rummet fandt i 3 manticores, som i fik besejret. dog var det ikke helt uden skader. Ecko, som forøvrigt stortset var blind, måtte falde. men kom på benene igen på grund af Leorils, som pludselig var kommet tilbage efter at have "hentet" noget magiske hænder. Resten af kælder systemet blev "gennemarbejdet", men i fandt ikke hvad i søgte… den manglende sten.

I fik den prægtige ide at snakke med det spøgelse i havde  mødt tidligere. Efter lidt snak frem og tilbage fik i afvide at der havde været nogle mænd af "købmands eller lignende" udsende skulle have taget den. Til gengæld for denne infomation skulle i finde "Torben Bjørnril" og hævne spøgelses død.

I kom udenfor igen, der blev lavet mad af varagerne og derefter som nogle sov. I mellemtiden finder Leoril den ting som han har hentet frem: en kæmpe fugl som ligner en steelwing (ja den er blevet modificeret). og flyver lidt rundt i området. efter et stykke tid i luften opdager Leoril en kæmpe gruppe sortelver det er på vej mod Shara   

Efter folk vågner op igen beslutter heltene at rejse mod Shara. de flyver afsted på "Chocobo" (steelwingen) men næsten inden de når byen vælger Ecko (stålarm?) at dele et hoved fra en varagerne med Herto, som smider det overbord. Dette får Ecko til at hoppe af mens resten af heltene dragger mod Shara

Ganske kort tid efter lander Cherak, Leoril og Herto lidt uden for byen og planlægger tactic mod disse "sorte" elver.

Efter ufattelig lang kamp vinder heltene over elverne da lederen blev most fra utrolige højdere, resten af hæren smider (næsten) alle deres ting og begynder at løber til udkanten af byen, i selvsamme tidspunkt kommer Ecko løbene og i sin blodrus tar han livet af et par stykker. dem der overlever "samler" sig igen og en af elver tilbyder 2000 gold for tingene men bliver brutalt "slagtet" af Herto der kommer chargene op af jorden

elver får nu valgte mellem af løbe eller blive slagtet men vælger at løbe

Efter kampen, forhørte i jer ved de resterende, lamslåede, landsbyboere om de kendte Torben Bjørnril. De fortalte at der boede en Torben Bjørnril 2 km nord for Shara. I tog der op alle sammen og "snakkede" med ham som i nu gør det bedst. efter længere diskution og en tur tilbage til den gamle fæstning, var i dog meget uenige hvad der skulle ske med Torben. Men efter at der var en der fandt hans tilsyne ladende kone og to børn. slået ihjel inde i soveværrelset var der ikke meget tvivl. Torben Bjørnril, måtte lide en markaber død efter alle de andre lidelser i havde påført ham.

Nu gik turen til byen Trima som nogle af landsbyboerne fra Shara havde omtalt. Og efter nogle timers flyve tur ankom i også til en større by, ved navn trima. Efter en lille snak med den ene port vagt gik turen videre til smedigen for charak, Maffilux, og ecko; mens leoril fandt et Pelor tempel og Herto fandt sig et værtshus. turen til smidigen blev et helt lille optog: Ecko gik nøgen og velskabt som han var igennem byen og kaste guldmønter til befolkningen, hvilket ikke var dårligt set fra borgernes side. 

Den Mørk elver hadske menneske smed var vellysten i snak og forærede gerne de ting som i havde brug for, hvis blot i slog mørk elvere ihjel… i massevis.

Leorils tur til Pelor templet: Leoril ønskede at få mere afvide om "De Gyldne Skjolde". efter en lille snak med en af præsterne og bagefter en snak med en vismand, fandt hand da også lidt begrænset infomation.

Det sluttede med at i fik en aftale med Byrådsmedlemerne om et møde; så i kunne fortælle at i var her som eventyre.    

 

 

View
3. spilgang
spillet den 19. july 2008

I den time som i skulle vente på at snakke med byråds medlemmerne forsvandt Cherak ud i storbyens vrimmel. 

Efter yderligere snak om hvad gruppen skulle hedde, gik Maffilux ind og fremlagde det for Byrådmedlemmerne Zalmaro, Brom og Maron. Derefter fik Maffilux afvide at de havde brug nogen til at løse problemmet med at deres kvinder forsvandt i byen om natten.

I gik "på tur" ned i den gamle bydel, hvilket ikke var noget specielt hyggeligt sted. Efter lang tids søgen fandt i en trappenedgang som i fuldte. For enden af trappen var der noget der lignede en drypstens hulde. Inden i hulen var der en rigtig stor rød krystal. Leoril fortalte også at der var noget der inde, men ingen af jer kunne se noget med det blotte øje. men da i nærmede jer den store krystal…

Så dukkede der det op som Leoril havde snakket var der. 8 yderst velskabte kvindfolks væsner er den værste slags, deamonnetters. kampen begyndte, men gruppen fandt det hurtigt lidt sværere end som så. Deres fortryllende dans lokkede de fleste af jer i trangse, mens de andre af dem begyndte at flå jer. Men som viljen til at slås blev større end deres fantastiske dans blev væsnerne hurtigt bragt til fald. Ecko fortsatte så dog derefter i hans blodsrus med at smadre den store krystal.
da det var slut, vente folk hjem og sov på kroværelset, dog på nær en enkelt MEGET træt af jer som blev tilbage.

dagen efter blev der snakket med byrådet efter et lille tilsyn nede i hulen og en snak med en troldmand, fast slog de at de mystiske forsvindinger var blev opklaret. For at have løst opgaven så "helte modigt" blev i belønnet med nogle belter, dog på nær Herto, som fik noget lidt andet af en anden mand i byen.

Efter lidt snak om hvad der så skulle ske, fandt i frem til at skulle eskortere en forsynings karavane op til krigen mod mørkelverne i nord. karavanen satte afsted ved middags tid. Der blev rejst i et godt tempo, kun med en enkelt 2 timers pause og et mindre, og ledt overkommeligt angreb kom i ellers helskinnet frem til menneske hæren. Målrette gik i op og fik en snak med generalen og meldte jer til "front linjen". General Odran havde dog andre planer, for en gruppe af jeres kaliber. I modtog opgaven; at sætte deres ballistaer ud af spil. Hvis det skulle lykkes for jer ville Stålskjoldene bliver skudt til pluk fisk og det miderste af frontlinjen kunne holdes.

Næste morgen slog helvede sig løs på salgmarken: I lettede med Leorils fugl og dykkede direkte ned til deres baglinje og balistaerne. jeres særdeles effiktive angreb havde stor succes og i fik hurtigt elimineret balistaerne. knapt to regimenter armbrøst skytter blev også jaget på flugt efter meget store tab på grund af den knapt så sindsstabile Ecko gik ammok i deres rækker.

Derefter blev opgaven lidt mere kompliseret af fremmødet af firs blackguards, deres leder, hans præst og tre sorcerer kvindfolk. modstanden var blevet sværere end før og Ecko måtte også lade livet til mørkelver hænder. Men I fik banket dem til ukendelighed alligevel.

Kampen var slut og med nød og næppe vundet af menneskerne, med stor taknemmelighed for jeres "arbejde" på fjendes baglinje. forskellige magiske genstande blev samlet ind, mens forskellige præster healede folk på kamppladsen. Maffilux fik tilkaldt en healer som forhåbentligt kunne rede Ecko. Præsten, tro tjener af Pelor, bad en lang bøn til sin gud; En lys kegle fra himlen ramte præsten og så bankede han ellers sine knyttede næver ned i Ecko kæmpe… krop. I andre så, som tilskuere, hvordan Ecko's sår helede og han vågnede op uden et eneste meen.  

 

View
4. spilgang
spillet 9. august

Efter det store slag gik turen mod Trima igen. I fik til opgave af byrådet at rejse til en lille by øst for Trima. Den lille by var blevet tilintetgjort af en ond Baron ved navn gramun, som bar sværet Arzarons sværd. Efter en stridighed mellem Cherak og Leoril, rejste Leoril i forvejen til den lille by. Leoril udfordrede Gramun alene, men dette kostede Ham livet hurtigt. Resten af De store jægere SLAGTERE ankom, og efter få ordvækslinger blevet der grebet til våben. Kampen endte hurtigt men var yderst blodig for begge sider. Under kampens sidste par slag, måtte Ecko dog også lade livet. De to faldne folk, blev begravet, men på mystisk og chokerende vis vågnede Ecko op af graven.

I kom tilbage til Trima og den gamle mand fortalte jer hvad skulle gøres med Arzarons sværd, som i havde medbragt. Næste dag gik turen videre mod vest. turen gik uforhindret, på nær en mindre kamp med en dæmon. 

I nåede til en mineby for foden af bjergene vest for trima. Oppe i bjergene fandt i vandfaldet som i ledte efter. der var nogle forhindringer som en kæmpe mand lavet af vand, samt nogle gåder. Gåden for at komme ind til Ophævelsens dam var sværere end som så så det tog sin tid….. 

View
5. spilgang
spillet den 16. august

Efter mere tanke spil, blev gåden løst og Cheral samt maffilux kunne nu komme ind og gøre en ende på sværdrets ondskab. I mellemtiden var Ecko forsvundet ud i bjergene men ingen ledte efter ham.

På vej øst over igen, samlede de Herto op i minebyen samt en ny følgesvend som skulle samme navn, den nye hed Axel. Axel ville gerne besøge den mærkelige sten ting som i havde støt på tidligere i den gamle borg ruin. Det blev til et mindre visit før i rejste videre.

I nåede tilbage til Trima og forhørte jer ved det kære byråd om hvad sådan nogle helte kunne foretage sig. Rådsformand Zalmaro forslog jer at drage mod syd da der havde været nogle problemer med sumpfolkene. På Zalmaro's opfortring dragede i mod syd for at se hvad der skete. I kom ned til en by som blev styret af en mand som blev kaldt kaptajnen. Kaptajnen, flink som han var, fortalte at nabobyen var blevet taget som slaver af Lizardfolket. I tog til nabo byen for at følge sporet ned i den store sump. rejsen gik også fint med maffilux i spidsen som stifinder. Men ikke lang tid efter i havde tråt ind i sumpen begyndte der at opstår lidt flere problemer. Gruppen bestående af Cherak, Maffilux, Herto og Axel stødte først på levende og meget aggresive slyngplanter samt en lille gruppe skinks. Men som de mægtige eventyrer de nu var ikke blot overlevede de problemerne, men kæmpede sig strålende ud af dem så de kunne fortsætte deres færd.

 

View
6. spilgang
spillet den 27. september

Efter den ekstremt hurtige kamp med skink flokken bevægede i jer videre. Men der gik ikke længe før I fandt ud af at der ikke længere var noget spor at følge længere. I besluttede efter et stykke tid plot at søge syd på, efter som i huskede at slavene skulle befinde sig syd.

Der skete først noget da i fandt et gammelt tempel. Da i bevægede jer ned i det gamle tempel, fandt i en ældrre herre. Manden hed Nolde, han forklare jer at han var historiker. Efter en snes tid fandt Axel ud af at i kunne komme videre ind i templets gange. Længere inde fandt i gåder og deslige. men langt langt nede fandt i et frygtindgydende væsen som ikke burde være levende. Dette væsen bragte stor frygt i øjnene på Maffilux og de andre. Da udgangene i rummet var spæret, måtte der jo blive kamp. Det store bæst var som besat af Maffilux, og han måtte også lade livet i kampen. Efter kampen var der en mindre gåde som Cherak formod at løse, og derefter var der rigdom for hænde af eventyrerne.

Efter dette lille sidespring gik turen atter mod de tilfangetagede mennesker. Der gik ikke længe før i mødte  en vildfaret præst som hed Aflan. Han ønskede at rejse med jer så det gjorde han. Nogle timer efter mødte i Baronen, som lige var kommet der fra hvor i skulle hen. Baronen tilbudte sin hjælp med at finde vej hen til de tilfangetagende mennesker. Mens i gik fandt i en lille søjle med en bog af sten på, men bogen var lidt ødelagt, men hvad der stadig stod var: ...o for fode le uhyret sit.  Dens nåde sejrende vesens ondskab. Egn løvemod skælvede openen o vil hastig at tage afsked. Sen denne mægtig dyst opstod  fejres ad kløvergang…

I ankom til den lille by som Baronen havde været ved. Efter samtale med byens lizardsfolk præst endte det som så tit i blod. Fangerne blev befriet og i var helte. Men turen måtte jo gå videre. I fortsatte mod den meget større by Nox. Men efter advarsel fra en udsending på en kæmpe flyvende øgle ændrede i retning og rejste ud af skoven. Da i kom ud af skoven spejdede Aflan rundt i området og fandt en by mod nord. I rejste mod nord og fandt byen.

View
7. spilgang
spillet den 4. oktober

Den store diskussion fortsatte om hvor vidt i skulle rede alle slaverne i Nox eller om i skulle tage direkte ned til Delouf templet i Gáná bugten. Efter lang tid blev det besluttet at i først ville rede slaverne og derefter tage til Delouf templet.  I rejste ned mod Nox, med en bevinget mand som pludselig var dumpet ned. I kom ind i sumpen og bevægede jer atter mod Nox. Da i begyndte at komme tættere på byen begyndte i at møde vagter og da i var inden for 20 minuters gang, mødte i og så Taleren. I kom ind på byens store plads og efter konversation med Den Røde Lizard begyndte "spillet". Efter 4. omgang i spillet fi i overtalt Den Røde til at frigive alle slaverne. Turen gik atter tilbage til Detón med rundt regnet 300 frie folk på slæb. I og de frie folk ankom til Detón, og de fleste "bosatte" sig i byen for en tid. Men omkring 80 ud af flokken, var blevet lokket af Baronens reklamer om hans slot hvor de kunne komme op og arbejde. Baronen gav dem penge så de kunne klare rejsen.

View
8. spilgang
spillet den 17. oktober

Hvor jeres rejse nu skulle gå hen blev diskuteret, samt Herto som havde været fraværende nogle dage vente tilbage. I besluttede at tage ned mod Delouf Templet (Gáná bugten). Der blev købt tre vogne så i ikke skulle gå den lange vej til fods. Turen gik Da syd på, uden om sumpen og videre udover en enorm bar og flad slette. Fire dage gik til i mødte noget specielt. I kom til en stor, nærmest terninge formet, bygning midt ude på den store slette. Bygningen hævde ingen vinduer og kun en enkelt dør. Denne usædvanlige bygning var hus for en lille skare monke som talte omkring 20 personer. Indvendig var bygningen blot ét enkelt stort rum. Midt i rummet var den en forholdsvis stor trappe som gik nedad. Da i kom ned af trappen kunne i mærke en dejlig varme og at luftfugtigheden blev forøget væsentligt. Da i kom helt ned var der et stort naturligt rum. I rummet var der flere vandhuller med varmt vand som kom op nedefra. Rundt på "jorden" i lokalet var den nogle specielle planter som kunne spises (og smagte ligesom bønner)

I fik ideen at svømme ned i hullerne og se hvor vandet kom fra. Cherak og Nolde fandt i rum med luft. Længere inde i rummet var en lille pedestal med et ældgammelt dokument på. Nolde tryllede Cherak og hamselv op igen. På papiret stod:

Meed ord store af herskelse, blev klinken laget neden vundet klessens nedtvungnede styrke. Mod retter gang de fehm atter dru kurs reden over sørn'e ox etsende vand. Forevi gemth blandt mange oern'e i skju læ 

Herefter blev kursen lavet om og turen skulle nu gå vestpå mod Kaliansøen. Der var dog lidt spildigheder om hvor vidt at tage mod vest var nogen god ide, men alle rejste dog alligevel samme vej. Under den lange tur over den enorme slette blev i "angrebet" af et mystisk væsen. Ligepludselig blev alle tre vogne løftet fra jorden, og kom højere og højere op. Nolde betvingede dog udyret ned til jorden igen og i var i sikkerhed. Men udyret vendte tilbage og angreb påny. Cherak kastede sig i det enorme gab på dyret i en vild blodrus faldt dyret, men Cherak var dog ikke helt denne eneste der deltog. Det enorme dyr faldt ned over de to af vognene og kvæstede mange. Cherak lå livløs et parminutter, men pludselig blev hans flotte halskæde til støv og Cherak vågnede med et gisp.

Efter i kom jer over den ellers korte kamp, fortsatte i videre i mange dag vestpå. I kom til en by, men da i skulle høre om i var endt det rigtige sted var der meget forviring, da i havde fået fat i en lokal tosse som lavede sjov med jer. I fik endelig snakket med en anden, som var mere normal, og fandt ud af at i var på rette vej. Efter lidt mere snak fandt i ud af at byen var ledet af en ork, hvilket syntes lidt besyndeligt. Efter i havde været en smule provokerende beordrede Orken at i ikke måtte handle i byen. Uden videre udforskning af byen fortsatte i mod Kaliansøen.

I kom endelig til søen og brugte to dage på at udforske øerne i søen. Efter en del søgning og lidt eksplotioner fandt i en Mønt af sølv. Denne mønt er ret simpel, og det eneste der var på møntenten var et symbol som i bestemte som en krone. Efter dette måske lidt skuffende fund, bstemte i jer for at gå syd på, mod cirklen af bjerge. på den lange rejse der ned, fandt i en kæmpe naturlig stenbue. Stenbuen var tilsyneladende ikke specielt interesant, så i rejste hurtigt videre.

I ankom til Bjergene og lod da den resterende vogn blive med kusken for foden af bjerge for at vente på jer en uges tid. I vandrede nu ind i bjergene på fods. Men da i nåede et stykke forlod Herto jer af en eller anden mystisk grund.
Da i andre kom ind på indersiden af bjergcirklen, kom i til en stor sø af is. I midten af denne sø stod en kæmpe søjle af guld. søjlens top var 50 meter over isoverfladen og den målte omkring 5 meter i diameter.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.